Mød Hanne, man er aldrig for gammel til at blive stærk

Mød Hanne, man er aldrig for gammel til at blive stærk

At træne med Nikolai…….

Jeg har trænet styrketræning on/off i mange år og har tidligere haft forløb med andre personlige trænere. Min interesse for styrketræning gjorde, at jeg selv tog en uddannelse som personlig træner i foråret -18.
Der er bare en stor forskel på, at motivere og træne andre mennesker – og så opnå det samme for sig selv!
Og her kommer Nikolai Melph så ind i billedet. Jeg har længe fulgt ham på Instagram og blevet inspireret af hans træningsrelaterede opslag. Så i starten af juli -18 tog jeg kontakt og blev mødt af en imødekommende, interessant og sjov ung mand, der absolut vidste hvad han talte om. Med udgangspunkt i mit ønske om, at komme til at se mere ’fit’ ud, samt at lære nogle specifikke teknikker, startede vi et forløb, planlagt til ca. 3 måneder.
Den største anbefaling er vel så, at her 7 måneder senere, træner jeg stadig med Nikolai – og har tænkt mig, at fortsætte med det længe endnu! Man kan måske tænke, at jeg er langsom til at lære eller tung i det 😉 og det er måske sandt, men det er Nikolai’s store viden om træning, evne til at formidle det og lære det fra sig, der gør at jeg stadig ’hænger ved’.
Samtidig har vi det rigtig sjovt når vi træner, hvilket for mig er utrolig vigtigt. Nikolai spottede hurtigt, at jeg let kommer til at kede mig i træningen, hvis ikke jeg bliver udfordret nok. Så den måde mine, meget målrettede, programmer for ugen er strikket sammen på gør, at jeg bliver meget motiveret, udvikler mig hele tiden og bliver stærkere – stærkere end jeg troede var muligt! Nikolai har nogle mål for mig og ambitioner på mine vegne, jeg godt engang imellem kan synes, er helt uopnåelige 😉 men stille og roligt træner han mig hen imod det og vi har opnået rigtig meget jeg ikke havde forestillet mig jeg kunne! Og jeg er åbenbart ikke færdig endnu – hverken hvis du spørger Nikolai eller mig 😊
Så uanset om du vil være stærkere, tyndere, hurtigere, mere teknisk dygtig, lære klassisk styrketræning, olympisk vægtløftning – eller noget helt andet, kan jeg kun anbefale dig at tage kontakt til Nikolai. Han kan garanteret hjælpe dig.